Indlæser Begivenheder
baseret på Kenneth Grahames klassiker

Den publikums- og anmelderroste familieforestilling om venskab og loyalitet, baseret på Kenneth Grahames klassiker

Muldvarp forlader sit ensomme, mørke hjem og finder sammen med den venlige Mosegris, der lever i brinken ved den store flod. Mosegris lærer ham bl.a. om Vildskoven og de farer, der lurer i den. Deres ven Tudse er ikke særlig eftertænksom, ret så egoistisk og meget fascineret af biler i høj fart – så fascineret, at han ikke forstår de konsekvenser, som biler i høj fart har. Udover at Tudse er tæt på at slå sig selv og andre ihjel, skubber han alle væk med sin arrogance og lever i uønsket ensomhed.

Muldvarp og Mosegris begiver sig ind i Vildskoven for at rådføre sig med den mystiske Grævling. Sammen sætter de sig for at hjælpe deres ven! Vinden i Piletræerne er en historie om venskab, loyalitet og tolerance. Glæd dig til en rørende og musikalsk teateroplevelse for hele familien.
Forestillingen er bearbejdet og instrueret af Christian Bergman, som blandt andet stod bag Teater Next’s prisvindende og anmelderroste DEN LILLE PRINS.

www.teaternext.dk

Medvirkende: Sara Line Møller Olsen, Mette Kjeldgaard Jensen, Mikkel Baden-Jensen m.fl.

Manuskript og instruktion: Christian Bergman

Musik: Christian Dahlberg

Scenografi og kostumer: Kirsten Brink

Lysdesign: Anders Leth Jensen

Lyddesign: Mads Stagis

Share This Post, Choose Your Platform!