Indlæser Begivenheder
– en hyldest til toppen af poppen i 70’erne

Omdrejningspunktet i ”Se Venedig og dø” er en bestemt aften, den 31. august i 1978. Kim Larsen og Lone Kellermann er taget hen på musikværtshuset Sofie Kælderen på Christianshavn for at fejre, at ”Se Venedig og dø” er blevet nr. 1 på den danske hitliste. Her støder de tilfældigt ind i Michael Bundesen, Sebastian, Lis Sørensen og C. V. Jørgensen. Toppen af poppen i 1978 er samlet! Og sandhederne skal frem i lyset.

For i 1978 er situationen i musikbranchen en helt anden end i dag, faktisk havde den karakter af et Shakespeare drama. Året 1978 er nemlig skelsættende, da en epoke slutter her. Op i 70’erne sad Gasolin sikkert på tronen som Danmarks største rockband, men i 1978 er det slut. Kronprinsen er Shu-bi-dua. Et band som er elsket af danskerne, men hadet af medlemmerne af Gasolin. Shu-bi-dua står klar til at overtage tronen lige så snart, at Gasolin er væk. Som et sidste – og måske desperat træk, så forærer Gasolin et sikkert hit, ”Se Venedig og dø” til Lone Kellermann i håbet om, at hun kan videreføre deres succes, fremfor at Shu-bi-dua gør det.

I ”Se Venedig og dø” kan I se frem til at høre en lang række af de største og mest elskede danske hits fra slutningen af 70’erne fra både Gasolin, Shu-bi-dua, Sebastian, C.V. Jørgensen m.fl.

www.firserne.dk

Medvirkende: Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Rikke Lillevang, Lucas Hoang, Anne Kraglund, Niels Rahbech, Lars Wagner, Joakim Øster, Michael Vestbo

Kapelmester og vokalarrangement: Niels Rahbech

Instruktion: Rikke Lillevang

Lys-/scenedesign: Kristoffer Nielsen

Lyddesign: Kristian Kühnel

Share This Post, Choose Your Platform!