

Så langt, så…dan?
9. oktober, kl. 19:30 - 21:00
| 100DKK – 235DKKEndnu engang præsenterer den 4 x Reumert-nominerede dramatiker, satiriker, instruktør, skuespiller og Café Livas kunstneriske leder, Jacob Morild, en satirisk solo-cabaret. Senest har Jacob Morild været rundt i landet med de 5-stjernede publikums- og anmelder-succeser HURRA i efteråret 2020 og HALLØJ i efteråret 2022.
Og hvor er Jacob Morild så nu? Mere end midaldrende – men tror stadig at han lever evigt. Politisk meget lig det sidst valgte folketing – altså lidt som en skomagervals; først den ene vej og så den anden vej og tju og tju og…hva så?
Og hvad med klimaet – er det kun hans hustru eller også ham selv, der er ramt af hedeture?
Alt dette og meget mere bliver som vanligt behandlet sort-satirisk med en knivspids crazy-musikalsk-komik og almindeligt fjolleri.
Og status bliver: Så langt, så…dan?
Af og med: Jacob Morild