

KRASH & Chopin danser
26. februar, 2019, kl. 19:30 - 21:00
| 290DKK-af Reumertvinderen Tim Rushton & koreograf Alessandro Sousa Pereira
”KRASH & Chopin danser” er en dobbeltforestilling med afsæt i to vidt forskellige musiktraditioner, skabt af to af Danmarks mest prisbelønnede moderne koreografer.
”Chopin danser”, af tidl. kunstnerisk leder Tim Rushton blev oprindeligt skabt til Operaens foyer i august 2017 som et forstudie til denne forestilling. Frédéric Chopin, også kaldet klaverets digter, var både teknisk nyskabende,fantasifuld og poetisk søgende. Han kunne om nogen få klaveret til at synge. Med udgangspunkt i Tim Rushtons store kærlighed til Chopins intime klavermusik udforsker han menneskets inderste romantiske relationer.
Det bragende energiske værk ”KRASH” af den eftertragtede koreograf Alessandro Sousa Pereira er aftenens andet værk.
”KRASH” er et værk fyldt med vildskab og maskulin kropsenergi inspireret af sammenstødet mellem forskellige kulturer. Værket tager afsæt i digtet af samme titel forfattet af den danske poet Niels Frank, men KRASH er samtidig en ode til Pereiras brasilianske rødder, både hvad angår trin, udtryk og musik. Stjerneproduceren DJ Turkman Souljah har komponeret musikken med udgangspunkt i de sensuelle rytmer, vi kender fra Latinamerikas folke- og populærmusik.
Varighed: 1 time og 20 min inkl. pause
OBS: der er gratis introduktion fra kl. 18.30
Køb billetter her
Num. siddepladser
Kørestolspladser sælges via Teaterforeningens kontor tlf. 54 73 18 08
Salg ved indgangen.