Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Julens hyggeligste foredrag

Er du ikke allerede i julestemning, så kommer du det helt sikkert, når Mette Blomsterberg fortæller om sine elskede og bedste juletraditioner og brugbare bage- og desserthemmeligheder. Hvad må ikke mangle, for at det bliver rigtig jul hos familien Blomsterberg? Du får selvfølgelig nogle af Mettes bedste konditortips og -tricks til julens godter, bagekunst og konfekt og selvfølgelig en stor portion inspiration til selv at springe i forklædet og gribe kagerullen.

Hvis du har lyst, er der mulighed for at sætte tænderne i en af de små, lækre Blomsterberg-kreationer, når Mette deler smagsprøver ud.

Mette Blomsterberg fortæller sideløbende om sin egen rejse – fra den første lille kage til at blive en succesfuld konditor på TV sideløbende med en ukuelig lyst til hele tiden at gå efter nye muligheder med masser af spændende iværksætteri. En rejse, der har været fyldt med hårdt slid, bump på vejen og til tider modgang, men også i høj grad med en stor glæde, masser af god energi og ikke mindst en enorm passion for sit elskede konditorfag.

Mette Blomsterberg

Mette Blomsterberg har i de sidste ti år været en fast del af de fleste danske TV-stuer. Hun er elsket for sin formidling af kager og desserter og evnen til at få de flestes tænder til at løbe i vand. Med programmer som Den store BagedystDet søde livPrice og Blomsterberg m.fl. har hun skabt en “Blomsterberg-effekt”, som har givet rigtig mange voksne og børn modet og lysten til at gå i køkkenet for at kreere desserter og kager. Mette Blomsterberg har senest udgivet Blomsterbergs Sommer, som er hendes 10. bog.

Glæd dig til en dejlig aften sammen med Mette Blomsterberg, der er kendt som en nærværende, underholdende og energisk foredragsholder, der med stor passion deler ud af sin store viden og mange erfaringer. En smittende fortælling direkte fra hjertet.

Mangler du den ultimative adventsgave eller bare en god anledning til at invitere din familie eller venner ud? Hvorfor så ikke invitere dem med til en aften, hvor råhygge og julestemning er i højsædet. Vi glæder os til at byde jer velkommen!

Køb billet her. https://www.tikko.dk/event/mette-blomsterberg-foredrag-12-december-3559/

GARDEROBE er påkrævet. Overtøj må ikke medbringes i salen. Pris: 25kr.
BEMÆRK: brug af kamera, mobil tlf. eller lignende er ikke tilladt under showet, og vil medføre bortvisning.

For kørestolspladser, kontakt Tikko.

Share This Post, Choose Your Platform!