Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Søren Høst er et af landets største musikalske talenter. Han spiller sin tenorsax på sin helt egen måde, men er alligevel bevidst om, at han står på skuldrene af fortidens giganter. Som alle de nye unge musikere kan han spille nærmest alt, men jazzmusikalsk bekender han sig til beboppen og swing, altså genkendelige temaer og masser af melodiske forløb og modal improvisation. Hans inspiration til kropsligheden i musikken og det kraftfulde musikalske udtryk kommer i lige linje fra flere af de store tenorer fx Illinois Jacquet, Buddy Tate og King Curtis.

Søren Høst er født på Bornholm, hvor han startede med saxofonen som 13-årig, og jo, Søren er oldebarn af den store, bornholmske maler Oluf Høst. På et tidspunkt kom han under pianisten Nikolaj Bentzons vinger, hvilket gav ham mod på at gå all in i musikken. Det betød, at Søren Høst flyttede til København i 2015. Her blev han hurtigt en del af “jazzscenen” og har spillet med bl.a. Christina von Bülow, Ben Besiakov og Zier Romme og han kom også med i Kathrine Windfeldts big band. I dag spiller han, som flere af de unge stortalenter, i en bred vifte af sammenhænge og er en efterspurgt solist.
Glæd dig til at møde et talent af en helt særlig beskaffenhed sammen med de lokale musikere Dan Romme på piano, bassisten Jesper Johansen og bag trommerne Klaus Stagis.
Se mere på www.jazzpaatvaers.dk

Jesper Johansen Trio med Søren Høst Søren Høst (ts) Dan Romme (p) Jesper Johansen (b) Klaus Stagis (dr)

Arr. Jazz på Tværs i samarbejde med Nykøbing F. Teater præsenterer:

Gebyrer:

Alle priser er inkl. gebyrer.

Der pålægges et adm. gebyr på 10,00 kr. inkl. moms pr. ordre (på ordrer over 0 DKK).

Share This Post, Choose Your Platform!