Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Som en følge af COVID-19 situationen, bliver vi desværre nødt til at udskyde foredraget med Emil Midé Erichsen d. 4. februar 2022 hos Nykøbing Falster Teater til ny dato: d. 14 marts 2023

Desværre kommer Rane og Marie, som også skulle have deltaget på scenen, i klemme med deres igangværende jordomsejling i forhold til COVID-19 karantæner og nedlukninger mht med deres mulighed for at komme til Danmark.

Vi beklager for udskydelsen og ændringen, men vi forsøger at navigere bedst muligt under meget svære og uforudsigelige forhold.

Vi håber meget på at I vil beholde jeres billet til dette helt nye og spændende foredrag, og jeres billetter vil automatisk gælde til den nye dato..

Dvs. du behøver ikke at foretage dig noget, hvis du har mulighed for at deltage den nye dato. Du medbringer blot dine eksisterende billetter. Ønsker du at ombytte dine billetter til foredraget med Emil Midé Erichsen, som foregår et andet sted, en anden dag eller et andet foredrag arrangeret af Mod Til – se www.modtil.dk – bedes du kontakte Ticketmaster Kundeservice på tlf. 38 48 16 30. Da der er meget travlt på telefonerne i øjeblikket, må der forventes ventetid. For refundering: Ønsker du din ordre refunderet bedes du udfylde formularen, senest den 12-01-2022, ved at klikke HER. Billetprisen vil blive tilbageført til din konto inden for 2 måneder. Gebyrer, tillæg samt eventuelle forsendelsesomkostninger refunderes ikke. På grund af antallet af aflysninger og flytninger forårsaget af Covid-19, tager vores håndtering af refunderinger længere tid end normalt. Vi beklager

 

Foredrag med Emil Midé Erichsen – Kapret af Somaliske pirater Kom og vær med når Emil Midé Erichsen vender tilbage til Nykøbing Falster med et nyt foredrag:

Fredag d. 4 februar 2022 kl. 19.00 hos Nykøbing Falster Teater Et foredrag om en jordomsejling der gik godt – og en anden jordomsejling der gik helt galt. Emil Midé Erichsen har sejlet verden rundt.

Han har rejst på en bølge af venlighed, og har kun mødt søde mennesker der ville ham det godt. Men en sjælden gang i mellem går det helt galt. Denne gang går Emil på scenen med Rane og Marie. Rane blev tilbage i 2011 kapret af Somaliske pirater og det blev et 196 dage langt mareridt, hvor kæresten Marie kæmpede en kamp for at forhandle ham fri.

Mere om foredraget: Emil Midé Erichsen hørte første gang om kapringen, da han sejlede med sin farfar, Troels Kløvedal, ombord på Nordkaperen.

”Min farfar nåede at sejle jorden rundt 3 gange. Og hele mit liv, har jeg hørt hans fortællinger fra en vidunderlig verden — som jeg på min egen jordomsejling, selv fik lov at opleve.

Da min farfar og jeg dengang, i 2011, sad på Nordkaperen og hørte nyheden om kapringen af en dansk lystsejler i Adenbugten, var det som om, at vores fælles tillid til verden led et knæk. Jeg følte mig for første gang begrænset i mine rejser – for nu var der pludselig et kæmpe område på verdenskortet vi ikke længere kunne bevæge os i. Vi vidste godt, at der rundt omkring i verden, lå farer som denne her. Men kapringen gjorde pludselig frygten meget konkret”

Den danske sejlbåd ”ING” sejlede, i slutningen af februar 2011, i Adenbugten mellem Somalia og Oman. Da en åben jolle, i høj fart, kom ræsende lige imod dem. De vidste, at de befandt sig i piratfarvand og var ikke i tvivl om, hvad jollens hensigt var. Rane fik sendt et nødsignal, deres mest dyrebare ting blev gemt væk og alle befandt sig på dækket med synlige hænder, da jollen kom tæt på. 5 pirater med maskingeværer skød op i luften, inden de kravlede ombord på båden. Deres værste mareridt var blevet til virkelighed. Hjemme i Danmark, havde Ranes kæreste Marie, lige fundet ud af, at hun var gravid med deres første barn. Hun havde akkurat nået at fortælle det til Rane, inden de sejlede fra Maldiverne med kurs mod Oman. Men glæden blev skiftet ud med bekymring, og sammen med de andre pårørende indgik hun i det forhandlerteam, der skulle prøve at få Rane og de 6 andre sikkert hjem.

I 196 dage sad Rane og de andre danskere som gidsler hos Somaliske pirater. Undervejs blev de flyttet mellem land og forskellige både, udsat for psykologisk terror og truet på livet. Alt imens at de prøvede at få en hverdag stablet på benene. Kedsomheden fik dem til, at lave spil ud af gamle søkort, samtidig med, at de hele tiden var på vagt og skulle prøve at påvirke forhandlingerne i deres retning. I den anden ende af verden, og forhandlingerne, sad Marie, og kæmpede sin kamp for at holde modet oppe og forhandlingerne i live.

Det er 10 år siden det skete, men ikke før nu, har Rane og Marie ønsket at fortælle deres historie til offentligheden. Kapringen blev dækket tæt i medierne da det skete, undervejs og efter, men det er meget sparsomt hvad de involveret selv har fortalt. Nu får vi historien fra to, der mærkede det på egen krop. I dag har Rane og Marie to børn, og er lige stævnet ud på en jordomsejling, for at bevise over for dem selv og børnene, at på trods af det de har været udsat for, så er verden ikke et ondt sted.

MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle. Følg os på FB: www.facebook.com/MODTIL/ Bemærk: Begrænset antal billetter. Billetterne er nummererede siddepladser. Kom i god tid – dørene åbner kl. 18.15

Gebyrer:

Alle priser er inkl. gebyrer.

Der pålægges et adm. gebyr på 10,00 kr. inkl. moms pr. ordre (på ordrer over 0 DKK).

 

Share This Post, Choose Your Platform!