Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

 

Foredrag med Carsten Sommerskov – Glade børn og voksne
– få inspiration til en god hverdag.

Kom og vær med når Carsten Sommerskov kommer rundt i landet med sit populære foredrag om glade børn og voksne!

Hvad handler foredraget om?
Først og fremmest handler det om alle de helt almindelige udfordringer, som forældre og børn oplever, men derudover berøres emner som: For meget skæld ud, stressede morgener, sengetidsproblemer, angst, vrede, selvværd, selvtillid, trivsel generelt, særlig sensitivt, skoleproblemer, ADHD, betingede reflekser, teenageproblemer, mobning, og forældrerollen.

Det er ikke børnene der skal bestemme.
De skal lære at opføre sig “ordentligt”, så de kan begå sig blandt andre og senere få et godt voksenliv.
Skæld ud skader børns selvværd. Det har de fleste vidst længe.
MEN, MEN, MEN
Hvordan opdrager man uden at skælde ud?
De fleste forældre er blevet skæld ud i deres barndom, det har vi lært af vores forældre, som lærte det af deres forældre, som lærte det af …
Skæld ud er en refleks
Du når ikke at tænke over det, før det sker: HVOR TIT SKAL JEG SIGE TIL DIG AT DU IKKE MÅ … !
En refleks tager 0,2 sekunder. En tanke tager 1 sekund. Så du kan ikke stoppe det at skælde ud med en beslutning (Påstand: Det har du sikkert prøvet). Du er nødt til at lære at styre det på en anden måde.

Børn søger grænser
Børn skal udforske verden og prøve grænser for at lære, hvad der dur og ikke dur. Men forklaringer på at man kan slå sig og komme til skade ved at vippe på stolen virker sjældent. Hvad gør man så i stedet for?
Hvad sker der, når et barn bliver skældt ud?
“Skæld ud er når de voksne slår med ord”.
Det får barnet til at føle: “Jeg er forkert”, “Jeg er ikke god nok”, “Jeg dur ikke” …
Det er en yderst effektiv måde at ødelægge et barns selvværd på!

Nutidens forældre er de første “rigtige” forældre
For få generationer siden måtte mænd slå konen og tjenestefolkene. For kun en generation siden blev det forbudt at slå børn. Næste skridt er at holde op med at skælde ud, det skal forældre lære, for det er ikke prøvet før!

Foredraget “Glade børn og voksne” giver mange gode redskaber til at opbygge dig selv, give dig selv overskud og mange konkrete metoder til at styrke dit barn, så du kan skabe en god tilværelse for dig og dit barn.

Foredrag i hele Danmark! Billetsalg: Ticketmaster.dk Carsten Sommerskov: www.Sommerskov.dk

Information om arrangøren:

Vækst A/S Hvedstrupvej 8, Herringløse, 4000, Roskilde, Danmark

Billetgebyr:

Alle priser er inkl. billetgebyrer.

Der pålægges et adm. gebyr på 10,00 kr. inkl. moms pr. ordre (på ordrer over 0 DKK).

 

 

Share This Post, Choose Your Platform!