Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.
– en hverdagskomedie om håbløse drømme, af lokale Thomas Markmann

”Drengen der ville være vægtløs” er en skæv og underfundig komedie om, hvor svært det er at få lov til at se langt mod stjernerne, når horisonten for ens nærmeste er dagens varme ret fra Grillen.

René er en overvægtig nørd, som stadig bor hjemme hos sin migræne-ramte mor.

Før hans far døde, skaffede han René en læreplads hos den lokale blikkenslager. Men René vil ikke være VVS’er – han vil være astronaut. Han drømmer om at flyve højt op i himmelrummet – ikke om at vade i andre folks kloakslam.

Han drømmer om at bo i sin egen lejlighed i storbyen – ikke om at hænge fast i barndommens provinsby med en omklamrende mor og en insisterende chef, der gerne vil overtage pladsen efter Renés far.

Renés eneste venner, Theis og Winnie drømmer også om at finde vejen væk: Theis fifler med at score nogle hurtige, men lyssky penge.

Winnie drømmer om at vinde en sangkonkurrence og blive berømt.

”Drengen der ville være vægtløs” blev ved uropførelsen på Aalborg Teater i sæson 16/17 af publikum og anmeldere rost for sin blanding af humor og skarphed i beskrivelsen af, hvor svært det er at være mønsterbryder.

www.folketeatret.dk

Medvirkende: Nikolai Jørgensen, Mette Horn, Lars Bom, Mads Reuther,

Mette Klakstein Wiberg.

Instruktion: Geir Sveaass

Share This Post, Choose Your Platform!