
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Carsten Sommerskov- Glade Børn og Voksne
29. april, 2017, kl. 19:00 - 21:30
| 200DKKFOREDRAG:
GLADE BØRN OG VOKSNE
Sådan sikrer du dig selv et godt liv og dit barn den bedst mulige opvækst
Danmarksturné i 17 byer starter snart
Du får konkrete værktøjer og idéer til, hvad du kan gøre for at styrke dit barn og skabe en god og tryg hverdag og opvækst. Alle børn har fortjent en god barndom. Samtidig får du meget konkrete teknikker til selv at få det overskud og den energi, som er en forudsætning for at give dit barn en barndom fyldt med glæde.
HVAD DU ØNSKER, SKAL DU FÅ
Hvad ville du ønske for dit barn og dig selv? Mere glæde, mere selvværd, mere selvtillid, mere ro, mere trivsel, mere…? Du får idéer og metoder til det hele.
DEN PERFEKTE FORÆLDER?
Som forældre gør vi altid det bedste, vi kan for vores børn. Men det er bare ikke hver eneste dag året rundt, vi har lige meget overskud og energi til vores børn. Derfor er det nogle gange nemmere end andre. Nogle gange lader vi os styre af omstændighederne, andre gange er det os, der styrer verden.
Skilsmisse, arbejde, arbejdsløshed, vrede, irritation, ulykker – ja listen over alt det, der påvirker os i negativ retning, er lang – og så er overskuddet til den “perfekte” børneopdragelse måske ikke så stort, som vi ville ønske. Oveni er der alle de påvirkninger, dit barn bliver udsat for fra andre børn og voksne.
Lykke, trivsel, glæde, kærlighed, – heldigvis er der også rigtig meget godt. Lær på dette foredrag at styrke det gode og tackle det mindre gode.
HVAD HANDLER FOREDRAGET OM?
Først og fremmest handler det om alle de helt almindelige udfordringer som forældre og børn oplever, men derudover berøres emner som f.eks. mobning, stressede morgener, hyperaktivitet, manglende koncentration, selvværd, selvtillid, trivsel generelt, sensitivitet, skoleproblemer, de stille piger og drenge, selvopfyldende profetier, betingede reflekser, teenageproblemer, sengetidsproblemer og forældrerollen.
HVEM HENVENDER FOREDRAGET SIG TIL?
Foredraget er designet til at styrke dig og din familie, uanset om du er i kernefamilie eller er eneforsørger eller weekend forælder. Foredraget henvender sig til forældre, men alle andre er selvfølgelig velkommen.
OBS! Foredraget er kun for voksne og ikke for børn
OBS! Foredraget er kun for voksne og ikke for børn
HVEM ER JEG
Som en af Danmarks mest brugte foredragsholdere har jeg i over 25 år undervist i Dansk erhvervsliv for mere end 250.000 danskere med et andet foredrag: “Positivitet der virker!”. De sidste 7 år har jeg som forfatter indgående beskæftiget mig med børns selvværd, selvtillid og trivsel. Mine Cd’er for børn er indtil videre oversat til 9 sprog og bruges først og fremmest af helt almindelige forældre, men også med stor succes af børnepsykiatere, børnepsykologer, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, læger og andre fag personer i hele verden. Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske med en videregående uddannelse fra Århus Universitet i pædagogik. Jeg er far til 3 børn, en teenager og to voksne. Jeg har de sidste 3 år boet i Californien, men er for nyligt for en periode flyttet tilbage til Danmark. Du har derfor nu mulighed for at høre om mine erfaringer og viden om at skabe optimale vilkår for dig selv og for dit barns opvækst.
Her kan du læse mere om mig og min baggrund som foredragsholder.