Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Henrik Koefoed

Henrik Koefoed medvirkede sidst i Nykøbing F Revyen i 2013 og Pernille får stadig tårer i øjnene af grin over hans parodier  på hhv  Jørgen Reenberg og Dronning Margrethe!

Henrik spænder over ALT indenfor skuespilkunsten lige fra klassisk skuespil på Det Kgl. Teater til landsdækkende turné med “mandeklubben” Ørkenens Sønner.

Henrik er en sand gentleman og spreder altid  god stemning omkring sig. En lille småsjofel vits kan der også godt falde af i svinget!

Pernille Schrøder

Pernille Schrøder står naturligvis også selv på scenen.. ja faktisk for 10. gang i Nykøbing F. , Revyen, men første gang som meddirektør og kunstnerisk leder.Pernille er et fyrtårn i dansk revy, på trods af hendes højde, og så kan hun alle fasetter indenfor dansk revy og teater. Pernille tilmed også født med en vidunderlig sangstemme, som især på det jazzy område kan slå alle ud af kurs.

Troels Malling

Troels Malling har også arbejdet sammen med Mickey før og vi glæder os til at se ham i Nykøbing F Revyen for første gang. Troels er, med Mickeys ord “ faldet i revygryden som spæd”.  Han har altid en ræv bag øret og er i dén grad med på sjov og spas.Troels har bevaret sin barnlige side – se bare BILKA reklamerne , hvor han spiller ALLE rollerne som børnene. Han er faktisk så barnlig, at han har været inde på, at han gerne vil have sin løn udbetalt i “bland-selv-slik”, men der satte hans hustru grænsen!

Rikke Buch Bendtsen

Rikke Buch Bendtsen er ligeså dejlig, skør og pragtfuld en skuespiller som hun er rødhåret!!Mickey så Rikke første gang i musicalen Chicago og tænkte, at her var en pige, der har “ hele pakken” : hun synger, danser og kommer langt ud over scenekanten. “ hende vil jeg lave revy med en dag”, tænkte han. Og det gjorde han så for første gang i 2011, hvor han fandt ud af , at hun er en rigtig arbejdshest. Nu får vi alle sammen på Sydhavsøerne glæde af Rikkes smittende humør og dejlige jazzede sangstemme.

Rasmus Krogsgaard

Rasmus Krogsgaard er vi simpelthen nødt til at have med på holdet igen; han  har medvirket i Nykøbing F Revyen 4 gange før,  og han vokser bare med opgaven for hvert år!Rasmus har været nomineret til- og vundet priser, som Årets Revykunstner, Årets Revyforfatter og Årets Revyparodi så mange gange, at han har rekorden på holdet !Han kan synge, parodiere, spille diverse instrumenter og skriver både tekster og musik selv. At han så også er umanérligt pæn, det må vi jo bare  tage med!

Mickey Pless

Mickey Pless sidder som kapelmester for 5. gang i Nykøbing F. Revyen, men i år sidder han der også som meddirektør. Med sig i revyorkestret er vi så heldige igen at støde på Michael Axen (trommer), Elo ” Luffe ” Lindhardsen (bas) og Thomas Lund Madsen (sax & fløjte).Jo, musik er bare bedst når det swinger, og med disse drenge i orkestret så er der swing-garanti.

Kapelmester: Mickey Pless
Instruktion: Michel Castenholt
Scenografi: Anders D. Jensen
Koreografi & Instruktørassistent: Steffen Hulehøj Frederiksen
Producer: Flemming Krøll
Direktion: Mickey Pless, Pernille Schrøder & Flemming Krøll

Salgsstart den 14. september

Køb billet her http://www.nyk-revybillet.dk/